Profil

På Høje Taastrup Sprogcenter vil vi først og fremmest lære dig at forstå, tale og skrive dansk.   

 

I nære, lokale omgivelser, tæt på station og større virksomheder, er vores skole placeret centralt og er nemt tilgængelig for alle. Det er let og overskueligt at blive en del af sprogcenterets mange faciliteter – både de faglige og sociale.  

 

Vores skole er et fleksibelt sted med imødekommende og engagerede medarbejdere. Helt specielt for os er, at vi gerne tilrettelægger individuelle forløb, så de passer ind i din hverdag – både hvis du er ledig eller du har et job. Vi udbyder, foruden den almindelige formiddags- og eftermiddagsundervisning, også aftenundervisning alle ugens dage og på alle niveauer.

Vores kompetente vejledere kan desuden hjælpe dig med at finde praktikpladser og guide dig i din jobplanlægning i vores gode samarbejde med arbejdsmarkedsområdet (vejledning).  

 

Vores forholdsvis lille og rummelige sprogcenter indeholder dog andet end danskundervisning – stedet emmer af studier og givende diskussioner om kultur, historie og medborgerskab. På skolen har vi tid og overblik til alle vores kursister, og her bliver du ikke bare et ansigt i mængden. Du vil opleve, at du hurtigt bliver en del af et større socialt netværk, hvor arrangementer, kursistcafeer og en hyggelig atmosfære også er en del af læringsmiljøet. Vi kan tilbyde gratis motionscenter, gode it-faciliteter og cykelprøve. Vi underviser gerne ud af huset i virksomheder og lignende.  

 

Vi har overskud til alle vores kursister – og vigtigst: Vi har lyst til at hjælpe dig på din vej ud i det danske samfund.