Om skolen

På Høje-Taastrup Sprogcenter vil vi først og fremmest lære dig at forstå, tale og skrive dansk.   

 

Høje-Taastrup Sprogcenter er placeret centralt i nære og lokale omgivelser tæt på Høje-Taastrup Station . Vores skole er et fleksibelt sted med imødekommende og engagerede medarbejdere.

 

Vi tilrettelægger gerne individuelle forløb, så de passer ind i din hverdag – både hvis du er ledig eller du har et job. Vi udbyder, foruden den almindelige formiddags- og eftermiddagsundervisning, også aftenundervisning alle ugens dage og på alle niveauer.

 

Vores kompetente vejledere kan desuden hjælpe dig med at finde praktikpladser og guide dig i din jobplanlæg-ning i vores gode samarbejde med arbejdsmarkedsområdet og jobcentret.

 

Vores forholdsvis lille og rummelige sprogcenter indeholder dog andet end danskundervisning – undervisningen bærer præg af studier og givende diskussioner om kultur, historie og medborgerskab. På skolen har vi tid og overblik til alle vores kursister, og her bliver du ikke bare et ansigt i mængden.

 

Vi kan tilbyde gratis motionscenter og gode it-faciliteter. Vi underviser gerne ud af huset i virksomheder og lignende.  

 

Vi har overskud til alle vores kursister – og vigtigst: Vi har lyst til at hjælpe dig på din vej ud i det danske sam-fund.

 

 

 


Udskrift fra: inst.htk.dk - 23. April 2019, kl. 14:51.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Artiklens placering: http://sprogcenter.htk.dk/Om_skolen.aspx