Kærlighed

Kærlighed
Kærlighed er en digtantologi og resultatet af Store Skrivedags emne ”kærlighed” i 2002 skrevet af kursister og lærer på Høje-Taastrup Sprogcenter og elever fra linie 10.

Store Skrivedag er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor skolens kursister samles på tværs af klasser og niveauer for at formulerer sig på skrift på dansk inden for et givent emne.

Lektørudtalelse fra Birgitte Bornæs, Danmarks Biblioteks Center:

”Skrivedagen foregår i et bredt lokalt samarbejde i kommunen, bl.a. deltog her ”Linie 10” – eleverne fra et center for 10. klasser. Formålet har dels været et pædagogisk projekt om at anspore kursisterne fra sprogcenteret til at turde arbejde med at udtrykke sig på dansk, dels et integrationsprojekt omkring en fælles aktivitet mellem sprogcenterets kursister og 10. klasse eleverne. Dagens formulerede resultat foreligger her på tryk i en fin lille samling på næsten 60 digte, illustreret med fotos fra skrivedagen. Digtene prætenderer ikke at være litterære highlights, det er processen i at skrive samt ideen om og arbejdet med denne form for integrationsaktivitet, der bærer bogen, og den henvender sig derfor sådan set mest til grupper, der søger inspiration inden for dette arbejdsfelt.”


Bogen kan købes for 133 kr. incl. forsendelse ved henvendelse til Høje-Taastrup Sprogcenter.